logo

Kom skimmelsvamp til livs

Se vores gør-det-selv guide

De fleste husejere kommer på et eller andet tidspunkt til at kæmpe mod skimmelsvamp – og det er noget, som de fleste har hørt om.

Skimmelsvamp er ikke en velkommen gæst i hjemmet. Det ser grimt ud, og svampen kan også give et sundhedsskadeligt indeklima. Alligevel sniger den sig ofte ind i de fugtige miljøer i boligen. Her vil den formere og sprede sig, hvis svampen får ro til det, og hvis der ikke bliver gjort noget ved det dårlige indeklima.

Heldigvis er der nogle relativt simple råd mod skimmelsvamp, som du nemt kan følge – og det gælder både hvis du allerede døjer med det, eller hvis du gerne vil forebygge et skimmel-udbrud. Læs vores gode råd til hvordan du fjerner skimmelsvamp fra din bolig.

Et par gode råd om hvad er skimmelsvamp, og hvorfor kommer det?

Skimmelsvamp er små svampe, der vokser naturligt på fugtigt, varmt og organisk materiale i naturen. Det varme og organiske materiale er naturligt til stede i alle husstande. Hvis du tilmed også har fugt i boligen, så kan dit hjem være særligt udsat for angreb fra skimmelsvamp.

Når skimmelsvampen først har sat sig, vil den lige så stille sprede sig, hvis den får lov til det. Svampen udsender bittesmå sporer, som flyver med støvet i luften indenfor.

Sporerne sætter sig forskellige steder i rummet, og hvis de rette betingelser er der vil skimmelsvampen på denne måde skabe små “kolonier” rundt omkring i hjemmet.

Sådan ser du om du har skimmelsvamp

Det er ikke specielt svært at se, om du skulle have skimmelsvamp. Ofte vil svampen nemlig lægge sig i tydelige plamager oven på det fugtige område (ikke at forveksle med mug, som er et andet problem).

De helt typiske steder i en almindelig bolig, hvor skimmelsvampene først vil dukke op, er i væggenes hjørner. Hvis der er kuldebroer (altså, lokale “huller” i murenes isolering) kan skimmelsvampe også dannes her grundet kondensvand på væggens inderside.

Det er også almindeligt at finde plamager af skimmelsvamp på soveværelset, hvis sengens bløde dele står helt op ad væggen. Her kan luften nemlig ikke cirkulere, og fjerne overskydende fugt fra natten.
Så helt lavpraktisk: Hvis du har mistanke om skimmelsvamp i din bolig, så gå en lille runde og inspicér dine rum. Hold særligt øje med hjørnerne på væggene. Hiv sengen ud fra væggen, og tjek bagved. Gør det samme med sofaen.

Du kan også teste for skimmelsvamp

At du ikke kan finde nogen tydelige skimmel-plamager på dine vægge eller øvrige steder betyder ikke nødvendigvist, at boligen ikke er udsat for skimmelsvamp. En mistanke kan stadigvæk opstå, hvis indeklimaet lugter muggent eller jordslået. Her bør du undersøge din bolig lidt nærmere.

Der findes en række forskellige test-metoder, der kan fastslå om skimmelsvampen gemmer sig lidt dybere i boligens konstruktion. Herunder har vi listet de mest almindelige måder at teste for skimmelsvamp på:

Aftryksplader
En aftryksplade er en plade med et vækstmedium, som trykkes op mod det eller de områder, hvor der er mistanke om skimmelsvamp. Efterfølgende sendes pladerne til et laboratorium, som dyrker de svampe-kolonier, der evt. måtte opstå. Efter nogle dage kan skimmelsvampene bestemmes.
Svartid: 4-6 dage

Mycometer-test
En mycometer-test er lidt ligesom en antigen-coronatest. Her får du et testkit, hvor du skal “pode” det pågældende område med en steril vatpind. Herefter nedsættes vatpinden i en væske, der giver udslag, hvis enzymer fra skimmelsvamp er til stede. Det er hurtigt og nemt, men du kan ikke finde ud af hvilken type skimmelsvamp, der er tale om med denne metode.Den er heller ikke altid helt præcis, da enzymerne godt kan være til stede uden svampens tilstedeværelse.
Svartid: Få timer

Luftmåling
Hvis du tester for skimmelsvamp via en luftmåling kan det give dig et fingerpeg om der er skimmelsporer indvendigt. Det kan være godt at vide, da det er disse sporer, der kan være helbredsskadelige. En luftmåling vil næsten altid give udslag, da der naturligt findes skimmelsporer over alt. Spørgsmålet er, om koncentrationen af svampesporer er højere indvendigt i boligen end udenfor. Det er altså nødvendigt at foretage mindst to målinger – en indvendigt og en udenfor. Ulempen ved en luftmåling er selvfølgelig, at du ikke får identificeret kilden til sporerne, så der skal ofte yderligere lokaliseringsarbejde til efterfølgende. Målingen skal indsendes til laboratorie, hvor sporerne vil blive dyrket.
Svartid: 4-6 dage

skimmelsvamp

Konsekvenser: Skimmelsvamp er dårligt for dit helbred

At have skimmelsvamp i boligen er ikke altid noget, man kan mærke, når det kommer til ens helbred. Forskellige personer reagerer forskelligt på skimmelsvamp i boligen, og de fleste vil ikke mærke til det overhovedet. Det afhænger selvfølgelig også af hvor stort et skimmelangreb, I er udsatte for.

Men når skimmelsvamp i boligen giver ophav til problemer med helbreddet, så skal det tages alvorligt. Nogle mennesker kan blive meget syge af skimmelsvamp, og de stærke reaktioner opstår ofte efter udsættelse for skimmel i længere tid.

De mest almindelige symptomer på skimmelsvamp har vi listet herunder:

  • Hovedpine
  • Træthed
  • Problemer med koncentration og hukommelse
  • Svimmelhed
  • Kløe i øjne
  • Tilstoppet næse
  • Rødme
  • Irritation i halsen


Hvis der er allergikere i boligen, så er de mere udsatte for reaktioner på skimmelsvamp. Undersøgelser viser også, at børn og kvinder er ekstra udsatte for at reagere negativt på skimmel.

Skimmelsvamp er ikke farligt for boligen, men tyder på fugt

Som sådan er skimmelsvamp ikke noget, der udgør en strukturel risiko for bygningens konstruktion. Skimmelsvampe er altså udelukkende noget, der påvirker indeklimaet og de negative helbredsmæssige vilkår for at benytte boligen.

Når det er sagt, så er skimmelsvamp et tegn på, at boligen er udsat for fugt i større eller mindre grad. Fugt giver ikke blot ophav til skimmelsvamp, men også andre mikroorganismer som husstøvmider, der kan fremkalde allergi. Og hvis fugtskaderne er svære, så kan det også svække boligens strukturelle konstruktion.

6 ud af 10 danske boliger har et indeklima, der er for fugtigt. Der er derfor en betragtelig risiko for, at din bolig også er en af dem, hvis det ikke tidligere har været et fokuspunkt for jer.

Fjern skimmelsvamp: Sådan gør du

Hvis du har fundet ud af, at din bolig er udsat for skimmelsvamp – måske i plamager – så bør du få det ordnet. Nogle gange kan du være heldig, at svampene lader sig vaske af med vand og klud. Andre gange – hvis svampene har fået lov til at vokse og sprede sig i et stykke tid – skal der lidt mere til.

Sørg altid for at fjerne årsagen først

Inden du går i gang med at fjerne selve skimmelsvampen bør du fjerne roden til problemet. Og som tidligere nævnt er det ofte fugt, der er den helt store synder her.

Ofte handler det om vaner, der skal ændres. Det kan fx være, at I skal lufte mere ud – udluftning med gennemtræk 2-3 gange om dagen a’ 5 minutter er en god tommelfingerregel. Derudover bør du undgå at tørre tøj indenfor. Husk også at tænde emhætten, når du laver mad, og åbn vinduet, når I går i bad.

Nogle gange er årsagen dybereliggende. Hvis husets tag eller vægge ikke er ordentligt isolerede, så vil fugten komme via kondens på husets inderside. Det samme gælder vinduerne, hvis de er utætte. Måske er problemet mere omfattende – hvis taget fx er utæt, eller hvis I har fået en decideret vandskade i boligen.

Sådan får du bugt med større angreb af skimmelsvamp

Hvis du er udsat for et større angreb af skimmelsvamp i boligen bør du overveje, om du skal bestille et professionelt rengøringsfirma med speciale i at fjerne skimmelsvamp til opgaven.

Ofte kan du godt selv ordne et større skimmelsvamp-angreb, men sporerne i luften kan være mange – og det kan øvrige inficerede områder også. Det er derfor ofte slet ikke nok blot at vaske de områder ned, der tydeligt er ramte af plamager.

Hvis skimmelsvampen har fået lov til at vokse ind i konstruktionen (fx ind i tapet, fuger eller træ), så kan det være nødvendigt at udskifte disse materialer. Nyt tapet, nye fuger og/eller nyt træ skal i så fald på tegnebrættet.